Medietyper
Du kan anvende både lyd, video, billeder og tekst, når du laver en tur på StoryHunt. I denne artikel kan du lære mere om de forskellige medietyper.
Lyd til historiefortælling
Lyd er et fantastisk medie til historiefortælling og brugerne elsker det. Hvis du har ressourcerne til det, anbefaler vi, at du bruger lyd som primært medie til dine historier. Vi har et lydstudie i København K, som du kan anvende kvit og frit. Book StoryHunts lydstudie.
Lydformat til Creator: mp3.
Video til opmærksomhed
Video fungerer rigtig godt, når du skal forklare, hvad din tur går ud på. Det kan opsummeres i en kort trailer på 30-60 sekunder, som giver brugeren en ide om, hvad for en slags oplevelse, de skal ud på. Video er også rigtig godt til sociale medier og kan være et uundværligt medie til markedsføring. Lær mere om markedsføring.
Se et eksempel på en trailer fra turen Ghostwalk her:
Hvis du har brug for hjælp til at lave en trailer til din oplevelse, så kan du booke et møde mig. Vi har mange års erfaring med at lave video, som fanger folks opmærksomhed og klæder dem godt på.
Videoformat til Creator: mp4 (16:9).
Billeder til at finde vej
Billeder er gode til at vise brugeren, hvordan de finder din historie. Creator genererer automatisk et billede til din historie, men det er ikke altid præcist. Hvis billederne er upræcise, anbefaler vi at du selv tager nye billeder.
Billeder kan også anvendes til at underbygge historiefortællingen. Det kan være, at du vil vise et kort fra en given tidsperiode, et billede af din hovedperson eller en særlig genstand. Hvis du bruger billeder, som du ikke selv har taget, så husk det med rettigheder.
Gennem Creator kan du få billeder til at poppe op for brugeren på et bestemt tidspunkt i lyden. Lær mere om, hvordan du kan anvende billeder sammen med lyd.
Billedformat til Creator: jpeg, png (16:9).
Quiz til interaktion
Quiz opfordrer til interaktion og er elsket af brugerne. En quiz består at ét spørgsmål og to-fem svarmuligheder. Lær mere om quiz.
Husk det med rettigheder
Husk at kreditere korrekt, såfremt du anvender medier, som kræver dette. Lær mere om ophavsret her.