Kombiner din tur med fysiske produkter
Ved at kombinere din tur med fysiske produkter som entrébilletter eller mad og drikke, kan du give dit publikum en helstøbt oplevelse. Ved at inkludere lokale kulturinstitutioner eller cafeer og restauranter, får du samtidig nogle gode lokale partnere, som kan hjælpe dig med markedsføring. I denne artikel, kan du læse, hvordan du kan integrere lokale partnere som del af din tur.
Step 1: Find den rigtige partner
Første skridt er at finde den lokale partner, som du vil lave en aftale med. I udvælgelsen kan du lægge vægt på:
- Passer partneren med din fortælling? Det giver rigtig god mening, hvis du kan finde en partner, som tilbyder noget, der passer til din fortælling. Hvis fx din tur handler om øl, kan du give en øl undervejs. Hvis den handler om anden verdenskrig, kan det være, at der findes et museum, der uddyber denne del.
- Ligger partneren et godt sted på ruten? Hvis det er en længere rute, kan det fx give mening at tilbyde en frokost eller en kop kaffe halvvejs igennem. Du kan også tilbyde et museumsbesøg til sidst eller en kop kaffe et sted med en god udsigt.
- Passer partnerens produkter til din tur prismæssigt? Hvis du henvender til folkeskoleklasser, giver en middag på Noma nok ikke mening. Tænkt på, hvor meget dit publikum vil betale, og find en partner, hvis priser passer til dette.
Step 2: Lav aftalen
Når du har fundet den rigtige partner, skal I indgå en aftale om, hvad I gerne vil tilbyde sammen. I praksis bliver aftalen lavet mellem StoryHunt og partneren. Når du skal lave aftalen med den lokale partner, skal du have styr på:
- Hvilke produkter, partneren skal udlevere til dine gæster. Det er vigtigt at de altid har produkterne på lager. Hvis du fx laver en aftale med en restaurant, er det vigtigt at de kan tilbyde gæsterne den samme menu året rundt (medmindre produktet kan pakketeres som varierende – fx ugens ret eller lignende).
- En fast pris for udlevering af produkter. Her kan du ofte få en rabat på 10 - 20 %, når du skubber kunder deres vej, men det er ikke en regel. Den pris, du aftaler med partneren, er den pris, partneren bliver betalt hver gang, de udleverer et produkt.
Step 3: Indgå en kontrakt
For at undgå misforståelser, skal der indgås en kontrakt mellem partneren og StoryHunt. Dette sikrer begge parter. Du bør gøre partneren opmærksom på følgende:
- Det er den lokale partners ansvar at være i stand til at udlevere aftalte produkter til gæster inden for deres normale åbningstider.
-
Den lokale partner skal oprette en Partner Profil gennem StoryHunts platform, hvilket gør dem i stand til at modtage udbetalinger fra StoryHunt.
-
Udbetalinger til den lokale partner sker den første hverdag i den efterfølgende måned til deres bankkonto. Der kan gå op til otte hverdage før overførslen er på deres konto.
- Aftalen kan opsiges skriftligt af StoryHunt og den lokale partner med tre måneders varsel.
Når du har lavet aftalen og er klar til at indgå en kontrakt, kan du udfylde følgende form. Herefter vil StoryHunt sikre rigtigheden og sende en kontrakt direkte til partneren:
Oplysninger til grundlag for kontrakt