Den sidste historie på ruter

Som i de mellemliggende historier, bør vi introducere stedet, og fortælle en stedsspecifik fortælling. Da det er sidste stop på turen, er der dog ikke nogen teaser til næste historie. I stedet bør vi runde hele turen af og opfordre brugeren til at prøve flere. 

1. Introduktion til sted

Hvor skal brugeren stå og hvor skal de kigge hen? 
Guid brugerens blik aktivt; der skal være en grund til at de står herude og ikke lytter hjemmefra. Stedet skal knyttes direkte til fortællingen. 
Det er en god ide at opfordre til interaktion med byen; er der et sted, man kan gå ind, eller en bænk, man kan sætte sig på? Læs mere om den gode introduktion på en historie. 

Eksempel

I dag vil jeg vise dig de skjulte fortællinger, som gemmer sig i det umiddelbart mondæne. Se bare på Gefion Springvandet foran dig. Det afbilleder en gammel myte om gudinden Gefion. Ifølge nordisk mytologi, er det Gefion, vi kan takke for, at vi har fast jord under fødderne. 

2. Stedsspecifik fortælling

Selve fortællingen, som vi gerne vil fortælle. Den bør forankres i omgivelserne og tage afsæt i netop der, hvor brugeren står. 

Den gode fortælling bør være under fire minutter, inddrage sanserne og følge en rød tråd. Lær mere om den gode fortælling.

Eksempel

Året er 1744. Danmark er ikke i krig, men pengekassen er noget nær tom efter gentagne krige mod Sverige. Vinteren er på vej, og vinden river i de nøgne træer. Hermann og hans kompagni er på vej hjem fra otte måneders udsendelse i Norge. 

3. Afslutning på tur

Da dette er det sidste stop på turen, er det her på tide at sige tak for denne gang til lytteren. Det kan gøres på mange måder, men det er en god ide at opfordre til at brugeren prøver andre ture. 

Eksempel

Tak fordi du tog med mig på tur! Mit navn er Lukas Bjerg. Jeg håber, du har nydt turen.

Hvis du er interesseret i at høre mange flere fascinerende fortællinger om Odense eller fra hele Danmark, kan du gå opdagelse i Storyhunt-appen på din telefon.

Fuldt eksempel

Find første historie fra Knud Den Hellige, som foregår i Odense, herunder. 

Statuen, du ser foran dig, viser en stolt og rank konge, som spejder mod himlen med sit kraftige sværd hvilende på skuldrene. Selvom Knud kun var konge af Danmark i en meget kort periode – omkring seks år – har han sat sit præg på eftertiden. 
Hvis du lader blikket glide ned til inskriptionen på soklen, kan du blandt andet læse: ”Myrdet modtog han martyrkronen - Knud den Hellige”.

Selvom statuen ikke er meget mere end 60 år gammel, ved vi, at Knud blev betragtet som martyr i starten af 1100-tallet. Og det havde borgerne en ret god grund til i årene efter Knuds død…

Odense sulter. Hele landet sulter. Lige siden kong Knud blev dræbt i Albani Kirke, har høsten fejlet sommer efter somme. Kornet visner for hurtigt i den konstante sol, de pludselige regnskyl oversvømmer markerne, og når der endelig springer noget spiseligt ud på stilkene, er det alt, alt for lidt. Overalt i byen skriger børnene på mad, og kirkeklokkerne melder konstant om nye døde. 

Det er så slemt, at selv den nye konge ikke engang kan spise sig mæt om aftenen – derfor kaldes han Oluf ”Hunger”.

Måske er det Guds straf, fordi danskerne myrdede deres egen konge? En konge, som var kendt for at have et nært forhold til kirken. Og er det ikke også noget med, at der sker mærkelige ting ovre ved Albani Kirke?

[Kilde: historiker Johnny Wøllekær fortæller om "mirakler" ved Albani-kirken, hvor Knud er begravet.]

Efter at Knuds ene bror, Oluf Hunger, dør efter kun ni år på tronen, kommer en tredje af Knuds brødre til magten; denne gang Erik Ejegod. Og Erik gør alt, hvad han kan, for at få kåret Knud som helgen.

[Kilde: historiker Johnny Wøllekær fortæller om hvorfor Erik Ejegod ville kåre Knud som helgen.]

Og det lykkedes Erik Ejegod! I år 1100 – 14 år efter mordet i Albani Kirke – bliver Knud kåret som helgen og får dér tilnavnet ”den Hellige.” Broderen Erik Ejegod lægger efterfølgende mange kræfter i at udbrede historien om Knud den Hellige. 

Knuds jordiske rester bliver flyttet over i, hvad der senere skal blive den nye domkirke – altså Sankt Knuds Kirke i dag – og der bliver også opført et kloster, hvor munke har til opgave at fortælle og bevare historien om Knud i alt evighed. 

Og denne her nærmest kultdyrkelse af Knud, der opstår i årene efter hans død, får afgørende betydning for Odenses videre udvikling.

Knud er på mange måder en interessant figur. På den ene side bliver han husket som en ædel mand af kirken, men på den anden side brændte vikinge-gløden også stadig vildt i ham - han havde trods alt ambitioner om at tage på krigstogt til England ligesom hans forfader Knud den Store.

På den måde anser mange Knud den Hellige som en markering af, at Danmark for alvor bevæger sig fra væk fra vikingetiden og over i den kristne middelalder.

Og det er derfor, at du her – i hjertet af Odense – er omringet af så mange religiøse bygninger.

Og med de ord er det blevet tid til at sætte et punktum for denne tur rundt i Knuds Odense. Du har som sagt mulighed for at besøge domkirken – hvis den altså har åbent – og se Knud den Helliges jordiske rester i krypten. 

Tak fordi du tog med mig på tur! Mit navn er Lukas Bjerg. Jeg håber, du har nydt turen.

Hvis du er interesseret i at høre mange flere fascinerende fortællinger om Odense eller fra hele Danmark, kan du gå opdagelse i Storyhunt-appen på din telefon.

Og for resten; du kan afslutte turen ved at svare på det sidste spørgsmål, der dukker op i din app nu.